Cecilia Lonning-Skovgaard

Din spidskandidat for Venstre i København

Mød Cecilia

9. oktober 2017

Velkommen til min hjemmeside.

Jeg hedder Cecilia og står i spidsen for Venstre i København til kommunalvalget i november.


Jeg er stolt af hovedstaden og af den fremgang, som byen har. Jeg vil gerne fastholde og styrke Københavns position som en attraktiv by, en grøn by og ”en by med kant”. Og jeg vil sikre, at byen fungerer for almindelige mennesker.

Vores opgave som politikere er at gøre det nemmere at få en hverdag til at fungere i København – for borgerne, for de erhvervsdrivende og for familierne – hvad enten vi taler boliger, integration, folkeskole, klimasikring, biler i byen eller noget helt femte.

Samtidig skal vi turde stille krav til hinanden. Vi skal have langt flere københavnere med i arbejdsfællesskabet. Vi skal tage livtag med den fejlslagne integration og parallelsamfundene i ghettoområderne, som har store omkostninger for vores tryghed – og for kommunens økonomi. Og vi skal sammen med politiet tage et opgør med banderne.

       

 

Når jeg ikke arbejder for at skabe et bedre København, tilbringer jeg tiden med min familie. Og bruger gerne weekenden i selskab med Byens Hold, hvor jeg de sidste 16 år har været fast inventar på Nedre C. 

Du kan læse mere om min erhvervsbaggrund og min tid hos blandt andre Carlsberg, Codan og senest DONG Energy på min LinkedIn profil.

God læselyst.